Vilkår

KØBSVILKÅR

PRISGARANTI

Vi ønsker, at du som kunde hos os skal føle dig helt tryg ved dit køb. Toplady tilbyder dig derfor at få udbetalt prisdifferencen, hvis du finder den samme vare til en lavere normalpris i en anden butik.

KØBSAFTALE

Ved bestilling af vores produkter indgår du en købsaftale med Toplady. Vil du købe undertøj eller andre produkter hos os, skal du være mindst 18 år gammel eller have tilladelse fra din værge. En ordrebekræftelse med købsvilkår sendes direkte til din e-mailadresse, efter at købet er gennemført. Toplady sælger i øjeblikket til Danmark, Sverige, Norge og Finland. Toplady følger altid forbrugeraftaleloven i det respektive land ved en eventuel uoverensstemmelse. Disse købsvilkår er udarbejdet ifølge dansk lovgivning. For privatkunder gælder købeloven, som også indeholder beskyttelse af virksomheden. Nærmere information kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside: https://www.forbrug.dk/

PRISER

Alle varer er angivet med priser inklusive moms. I indkøbskurven kan du se den samlede ordresum. Vi tilbyder kortbetaling, fakturabetaling, delbetaling og direkte betaling via Avarda. Du kan finde mere information om vilkårene for de respektive betalingsmetoder nedenfor samt i betalingsmodulet. Hvis du har anvendt en rabatkode i forbindelse med dit køb, bliver rabatten fratrukket normalprisen. Hvis varen er på tilbud, er det altid den laveste pris af rabat- eller tilbudsprisen, der gælder. Vores rabatkoder gælder i højst 30 dage og er ikke gyldige på forsendelsesprisen. Vi reserverer os for eventuelle trykfejl.

BETALINGSLØSNINGER – AVARDA CHECKOUT

I samarbejde med Avarda tilbyder vi betaling med Avarda Checkout. Køb betales med betalingskort eller MobilePay. Du bestemmer selv, hvilken betalingsmåde du vil bruge ved kassen, inden du bekræfter købet. 

Kortbetaling:

Vi bruger 3D Secure, som er en global sikkerhedsstandard udviklet af Visa og Mastercard til internetbetaling. Overførslen er krypteret, hvilket betyder, at ingen uautoriseret person kan få adgang til dine kortoplysninger. Pengene trækkes fra dit kort, når du accepterer ordren. Betaling sker via Nets betalingsudveksling. Al kommunikation mellem butikken og din bank håndteres af Nets og krypteres via SSL (Secure Sockets Layer). Vi har således aldrig adgang til kortoplysningerne og kan derfor ikke registrere eller gemme dine kortoplysninger. Når du betaler med kort, skal du udfylde dit kortnummer, kortets gyldighedsperiode og CVC / CVV-kode. Vi accepterer betaling med VISA og MasterCard, der er udstedt i Danmark og resten af ​​Norden. 

MobilePay:

Ved valg af betalingsmetoden MobilePay ved kassen, betales der direkte via MobilePay. Når den indgående betaling er bogført, vil leveringen blive sendt til dig. 

LEVERINGSMETODER OG OMBYTNING

Alle de produkter, vi tilbyder, har vi også på lager. Vi leverer med PostNord og Bring som dækker hele landet. Normalt leveres forsendelserne direkte til din dør. Du kan også få en skriftlig meddelelse leveret i brevsprækken eller postkassen, eller alternativt en sms- eller e-mail advisering. Derefter kan du hente pakken på dit nærmeste posthus eller postudleverings sted. Når du henter en pakke eller et anbefalet brev på et postudleverings sted eller tager imod en leverance derhjemme, skal du kunne fremvise legitimation. Navnet på legitimationen skal stemme overens med navnet på modtageren og navnet på forsendelsen. Hvis du henter pakken for en anden person, skal du vise både din og modtagerens legitimation. Hvis det er et anbefalet brev, skal I derudover begge skrive under. Pakken ligger hos udleveringsstedet i to uger. Uafhentede pakker returneres til os, og vi forbeholder os retten til at opkræve 200 Kr. for returfragt og administrative udgifter.

LEVERINGSTID

Leveringstiden er 1-3 arbejdsdage og beregnes fra den dag, bestillingen gennemføres, til du har modtaget varen hjemme hos dig selv, eller til den er leveret på et udleveringssted (total leveringstid). Vi har ikke ansvar for PostNord/Brings eventuelle leveringsforsinkelser. Ved en exceptionel høj efterspørgsel på vores varer kan leveringstiden blive forlænget; det er dog usædvanligt, at leveringstiden forlænges, og vi svarer hurtigt på spørgsmål vedrørende leveringer. Hvis vi ikke kan levere inden for den aftalte tidsperiode, informeres du hurtigt om årsagen til forsinkelsen. På samme tid informeres du også om et nyt leveringstidspunkt, hvis det er muligt. Hvis vi ikke kan rette op på fejlen inden for et rimeligt tidsrum, og leveringstiden bliver væsentligt forlænget, har du ret til at ophæve købet. En bestilling kan annulleres, hvis vi modtager besked herom, inden varen er sendt.

FORTRYDELSESRET OG TILBAGEBETALING

Fortrydelsesretten er 14 dage og gælder fra den dag, du har modtaget din komplette leverance. Du har ret til at åbne pakken for at kontrollere varen, dog inden for rimelighedens grænser. Varen må kun håndteres forsigtigt. Du har pligt til at holde varen i samme stand, som da du modtog den. Vi kontrollerer alle returvarer, og de skal godkendes ved vores interne kontrol. Ved tilbagebetalinger har vi ret til at fratrække et beløb, der svarer til varens værdiformindskelse sammenlignet med varens oprindelige værdi. En sådan værdiformindskelse sker på baggrund af, at du har håndteret varen i større udstrækning, end det var nødvendigt for at fastslå dens egenskaber og funktion. Trusser og strømpebukser kan kun returneres i ubrudt emballage, dvs. at trusser og strømpebukser er undtaget fortrydelsesretten af hygiejnehensyn. Øvrigt undertøj i plomberet emballage er også undtaget fortrydelsesretten. Vælger du at returnere en vare, skal returblanketten udfyldes og vedlægges returvaren. Du kan også maile disse oplysninger til kundeservice at toplady.dk Hvis du udnytter fortrydelsesretten, får du tilbagebetalt hele beløbet inden for 14 dage, gældende fra det tidspunkt, vi har modtaget meddelelsen om den ønskede returnering. Dog kan du risikere at vente længere tid på tilbagebetalingen, hvis vi ikke har fået varen retur, eller hvis du ikke kan bevise, at varen er blevet afsendt. Ventetiden beregnes fra det tidspunkt, vi har modtaget alle varer, eller fra det øjeblik, hvor der forelægger en dokumentation af returneringen. Du modtager tilbagebetalingen via samme betalingsmetode, som du foretog købet med.

REKLAMATION

Hvis du vil foretage en reklamation, skal du kontakte os for at få ret til en reparation, en ny vare eller andet. Du skal meddele os om, at der er fejl på varen, ligesom du skal udspecificere fejlen. Reklamationen skal foretages inden for et rimeligt tidsrum, gældende fra det tidspunkt, du har opdaget fejlen. Inden for to måneder betragtes altid som et rimeligt tidsrum. En reklamation skal foretages senest to år fra salgstidspunktet. Du skal kunne bevise, at varen er købt hos os, hvornår varen blev købt, og til hvilken pris. Du skal i reglen kunne fremvise kvitteringen, men et kontoudtog kan også være tilstrækkelig dokumentation. Du kan altid foretage en reklamation direkte hos os, og du bliver ikke henvist til vores leverandør eller producent. En vare kan have mange forskelligartede fejl. Der kan eksempelvis være tale om en fejl på varen, hvis den ikke indeholder de samme egenskaber som forventet, hvis den ikke kan anvendes på den måde, der var tilsigtet, ikke modsvarer det, du rimeligvis kan forvente dig af den, ikke lever op til reklamen eller ikke lever op til vores produktbeskrivelse. Vi er ansvarlige for de fejl, der allerede var på varen, da den blev solgt, også hvis de først viser sig senere hen. Fejl, der viser sig inden for seks måneder fra købsdatoen, anses for fejl, der allerede var til stede, da varen blev solgt. Det anses imidlertid ikke som en fejl på varen, hvis den er blevet dårligere grundet et uheld, misligholdelse, forkert brug eller normal slitage. Vi erstatter eventuelle fragtomkostninger samt andre omkostninger i forbindelse med reklamationen. Tilbagebetalingen sker inden for rimelig tid, uden unødig forsinkelse.

KLAGEBEHANDLING

Ved tvister eller uenighed kan du få afprøvet uenigheden hos Forbrugerklagenævnet. Vi følger altid dansk lovgivning og Forbrugerrådets vejledninger. Du kan læse mere og starte en klagesag på forbrug.dk. Du kan også starte en klagesag på den Europæiske Kommisions online platform for klagebehandling. (ODR)

Spørgsmål?

Kundeservice >>

Gå til shoppen Kontakt os